Hvor er Israel i dag?

af Ditlev Thyssen

Når såkaldte moderne mennesker ikke forstår, hvem Jesus Kristus døde for, er det nok fordi, de ikke kender Loven fra Mosebøgerne. En slægtning kunne øve bod, tilbagekøbe én. Andre kunne ikke tilbagekøbe én.

Som De skriver, var der mere sammenhold i ældre tider. Vikingerne hævnede slægtninge. Blodhævnen var meget betydelig, man betalte bod for hinanden i slægten – til tredje led i Skandinavien og til fjerde led på Island.

Derfor havde man omsorg for hinanden, og forlangte, at slægtninge opførte sig ordentligt og holdt loven, man skulle jo nødigt til at hævne en fætter i utide eller til at betale bod.

Jesus kom for at fyldestgøre Skriften og Profeterne, for at betale boden for vore synder, når vi tror på Ham som vor egen Frelser, for at stadfæste løfterne til fædrene, Abraham, Isak og Jakob-Israel, for at tilbagekøbe Sit folk Israel, og for at knuse Djævelens magt.

Løfterne til fædrene var om et evigt kongerige for dem og deres afkom. Jesus var kun kommet for at tilbagekøbe de fortabte (bortkomne) får af Israels hus, og befalede Sine disciple kun at gå til de fortabte får af Israels hus, hvilket de gjorde.

Hvor er så afkommet af disse israelitter i dag?

Vi kan se, hvem der opfylder løfterne, profetierne til Israels børn.

Når vi ser, hvem der har fået de materielle og åndelige gaver, velsignelser, som blev lovet Israels børn, da har vi funder Israels afkom.

Vi kan også granske historien og se, hvor de såkaldte tabte stammer drog hen efter det assyriske fangenskab.

Jesus fortalte lignelsen om de to sønner, hvoraf den ene blev hjemme hos faderen, mens den anden drog udenlands og først senere omvendte sig. Det er lignelsen om de ”tabte stammer”, der blev omvendte og senere tjente Gud.

En stor del af de gamle profeter forudsagde også, at de på grund af lovovertrædelser bortførte israelitter igen ville blive Guds sønner og døtre.

Det var også profeteret, at disse israelitter ville glemme sin herkomst.

Historien begynder i Bibelen, hvad Det Gamle Testamente forjætter – Det Nye Testamente beretter.

Paulus’ Brev til Romerne var skrevet til israelitter i Rom. Paulus’ Brev til Hebræerne viser, hvem brevet var til. I Jakobs Brev 1. kapitel 1. vers skriver Jakob: ”hilser de tolv stammer, der lever spredt blandt andre folkeslag.”Peters Første Brev: ”Til de udvalgte, der bor spredt som fremmede blandt andre folkeslag, i Pontus, Galatien, Kappadokien, provinsen Asien og Bitynien” (vers 1) Er Asien oversat ret, da menes der, hvad vi i dag kalder Lilleasien, det var det, hvad man dengang forstod ved Asien. I Det Nye Testamente står også om skyterne, som historikeren Flavius Josefus også skriver om, som lever på den anden side af Eufrat i enorme antal.

Vi kan følge israelitterne fra fangenskabet i Assyrien og videre, hvis vi læser de gamle historikere. Tillige findes der inskriptioner på sten og klippevægge, der fortæller om Israels vandringer.

Tillige må vi være klar over, at israelitter dengang blev kaldt ved forskellige navne af forskellige folk og historikere samtidig.

Læser vi en avis fra London, en avis fra Paris, en fra Berlin og en avis fra København i efteråret 1940, da vil vi se, at den engelske avis fortalte, at Frankrig det år var invaderet af ”the Germans”, den franske avis ville fortælle, at invasionen var foretaget af ”les Allemans”, den tyske avis ville fortælle, at invasionen var foretaget af ”der Deutsch”, og den danske avis ville fortælle, at invasionen var foretaget af ”tyskerne”. Alle aviserne talte om det samme folk og den samme invasion.

På samme måde skulle det ikke forundre, at forskellige folk i fordums dage kaldte israelitterne ved forskellige navne. Ligesom vi i dag ikke taler om Böhmen, som det var kaldt for 100 år siden, men nu kalder vi det Tjekkoslovakiet eller Tjekkiet og Slovakiet.

Nogle af israelitterne blev kendt som Omris hus, bet Omri. I assyriske kileskrifter er de omtalt som Khumri – samme folk med deres navn i forskelig udtale eller staveform på grund af sprog, grammatik eller talemåde.

Tiglatpileser førte de første israelitter til Assyrien efter at have angrebet det nordøstlige hjørne af Israel. Senere blev Israel angrebet af Salmaneser, der lod Samaria belejre. Imidlertid døde Salmaneser, og hans søn sargon fortsatte krigen, og førte overvundne israelitter til samme del af Assyrien syd for Det Kaspiske Hav, hvortil deres landsmænd var blevet ført tidligere.

Senere angreb assyrerkongen Sennakerib Juda og indtog alle de befæstede byer i Judæa, undtagen Jerusalem, og førte 200.150 judæere og benjaminitter til, hvor deres landsmænd var i Assyrien.

Alle Israels stammer var rigt repræsenterede i deres landflygtighed. Israelitterne voksede i antal, og som årene gik frigjorde de sig fra deres undertrykkere; og da mederne angreb, hjalp de disse med at erobre Assyrien. Jeremias 51:20 var ved at gå i opfyldelse.

Her siger Herren om Israel: ”Du var min hammer, mit krigsvåben; med dig knuste jeg folkeslag, med dig ødelagde jeg riger.”

Israelitterne levede ikke som en enhed, men var spredt over store dele af det vestlige Asien, og var kendt af datidens folk under forskellige navne som: sacae – saccasene – gimira – kimmeroii – kimmerere – skytere – m.fl.

Herodot, Strabo, Plinius den Ældre, Diodorus Siculus, Potolomæus Albinus, Prideaux, Polemon af Ilium, Galinos, Klement af Alexandria og Adamentios skriver alle om disse folk fra Israel. Ligeledes gør den eminente engelske historiker Sharon Turner og Dr. Hans Günther, professor ved universitetet i Berlin.

Som årene gik, drog israelitterne mod nord og vest, nogen gennem Darielpasset i Kaukasusbjergene, andre øst om Det Kaspiske Hav.

De var kaldt sacca – saccasene – oprindeligt Isaks sønner – latterens sønner, nu blev de kaldt saksere. Efter Isak skal dit afkom kaldes og i ham velsignes. Andre blev kaldt Gemera, som grækerne kaldte dem, d.v.s. de originale, heraf har vi navnet germaner. I vore dage er vi blevet kaldt kaukasiere, da de fleste af vore forfædre kom gennem Darielpasset i Kaukasusbjergene.

Andre kom ad andre ruter og nogle af søvejen, nogle havde været vidt omkring på erobring endda helt til Indusfloden i Indien. Andre havde været på hærtog helt til Nilen i

Ægypten, før de vendte mod nord og vest mod deres fremtidige lande.

Den 2. Samuelsbog 7:10 siger: ”Jeg har givet mit folk Israel et sted at bo, og jeg har plantet det, så det kan bo der uden frygt, og uden at voldsmænd længere skal mishandle det, sådan som de før gjorde”Dette blev profeteret, da israelitterne levede i Palæstina under kong David.

”Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig”(Johannes 10:27) sagde Jesus. Og hvem andre blev kristne end de hvide nord-vest-europæere. Vi har en kristen arv at følge, men ikke alle løfter denne arv.

Loven er ikke sat ud af kraft efter Jesu korsfæstelse, ikke en tøddel er omstødt (Matthæus 5:18, Lukas 16:17) og tillige: ”Elsker I mig, så hold mine bud” (Johannes 14:15) ”Sætter vi så loven ud af kraft ved troen? Aldeles ikke! Vi gør loven gældende.” (Paulus i Romerbrevet 3:31)

Men vi bryder loven, både som enkeltpersoner, som samfund og som kristne nationer, ved at lave aftaler med og støtte hedenske nationer.

Vi tillader blandede ægteskaber, hvilket er en vederstyggelighed. Vi fordærver vor ungdom og befolkning ved svinsk underholdning i radio og fjernsyn m.v. og ved at lytte til og følge kommunismen og dens fædres lære.

Vi har dog stadig et håb, når vi læser Salomos profeti ved tempelindvielsen (2. Krønike 7:14): ”og mit folk, som mit navn er nævnt over, så ydmyger sig og beder og søger mit ansigt og vender om fra deres onde veje, da vil jeg høre dem fra himlen og tilgive deres synd og læge deres land.” Hvem er kaldt ved Kristi navn andre end de kristne? Gud gav den ”aronitiske velsignelse” til Moses, for at han kunne give den til Aron og hans sønner, for at de skulle velsigne Israels børn og lægge mit navn på dem, som der står i det følgende vers.

Der er ikke nogen årstal med i denne tekst, der viser, at israelitterne måtte vente på deres materielle velsignelser, som det blev profeteret, fordi de ikke holdt Loven, som deres og vore forfædre ved Sinaj, havde lovet at holde for sig og sine efterkommere.

At nord-vest-europæerne er Israels efterkommere, viser Bibelens profetier, verdenshistorien, vore sprog, love, skikke og sædvaner, sange og melodier, folkeeventyr, våbenskjold, arkitektur, m.m.

Ikke alle af Bibelens profetier er gået i opfyldelse endnu. Men dem, der er, og som har handlet om folket Israel, er gået i opfyldelse i vore folk.

British – manden med kontrakten – Efraim – blev til mange nationer.

Daniels femte verdensrige, som beskrevet i Daniel 2:44, blev oprettet, mens de fire første verdensrigers konger stadig levede, og dette verdensrige består stadig.

Vi skulle opføre os som kristne og holde Guds love, vi skulle udrydde det onde iblandt os. Det gør vi ikke, og vi kan ikke forvente, at Guds velsignelser stadig vil regne ned over os. Vi er et forvredent folk med forvredne love. Vi har mere medlidenhed med kalve end med ufødte børn. Vi belønner det onde og straffer det gode. Vi lader kommunistiske journalister og deres bagmænd anklage og afsige dom over kristne, Bibelen og dens lære. Blot fordi der er såkaldt talefrihed. Men når kirkens og troens mænd taler, kan de ikke komme til orde.

Nogle siger, at vi alle stammer fra Adam og Eva. Dette er ikke tilfældet. Negere og mongoler stammer ikke fra Adam. Negerne levede i Afrika årtusinder før Gud dannede Adam af jordens støv. Adam blev dannet, da der ikke var nogen til at dyrke jorden, til at frembringe, til at udvikle og organisere.

Alt dette og meget mere danner et hele i Bibelen, og årstal kan sættes på mange af begivenhederne.

Med venlig hilsen,

Ditlev Thyssen

Ditlev Thyssen (d. 2001) var dansk-amerikaner og ældste i Church of Israel. Denne artikel fra 1998 er et svar på et brev. Vi har rettet forældet grammatik og indsat en titel.

Hjem            Artikler